”Den onde Herremand” fra Ladegård vender tilbage

Bliv skuespiller i forestillingen ” Den onde Herremand på Ladegård”

Teatret skal bruge 40- 50 skuespiller voksne, unge og børn til årets egnsspil på Det lille Teater, der bliver en ny fortolkning af ”Den onde Herremand på Ladegård”.

Et af teatrets flotteste egnsspil, der første gang blev opført i 2009.

Egnspillet er skrevet af Sten Vestergård og Dorte Fjeldgaard, instruktionen er lagt i hænderne på Kim Asmussen som gennem årene har lavet mange flotte forestillinger på vores teater.

Historien om den onde Herremand fra Ladegård er en historie om bondestandens oprør i 1760’erne og mere specifikt historien om 16 bønder fra Tumbøl som satte sig op mod deres herremand.

Skuespillet, Den onde Herremand på Ladegård, er baseret på forskellige kilder herunder bl.a. Thomas Kaufmann, historiske tidsskrifter og oplysninger fra den nuværende ejer af Ladegård, Hans Lilløre.

For at skabe en interessant forestilling har forfatterne gjort brug den kunstneriske frihed til at indflette personer og begivenheder som måske ikke er historiske korrekte men som ikke desto mindre kunne være foregået på den tid.

Herremand Hans Petersen som boede på Ladegård i 1760, var en hård mand som var af den opfattelse at han med god ret kunne udnyttede sine bønder til hoveriarbejde på Ladegård, selv om bønderne i realiteten var underlagt Grøngrøft som Hans Petersen havde opkøbt.

Kom til infomøde på teatret søndag den 10. februar kl. 10 til 12 hvor Kim Asmussen og Dorte vil fortælle om stykket og du for informationer om øve og spilletider. Der bliver 6 forestillinger i midten af juni.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.