Koncert med “Dania Mania” lørdag den 14.september, forsanger Carsten Nygaard

 

Koncerten starter med en let anretning (landgangs brød) kl. 19,00 efter spisning kl. ca. 19,45 starter koncerten .Koncert pris incl et landgangs brød kr. 150,00
Billetbestilling www.lilleteater.dk

Dania Mania er et lokalt band bestående af 4 utilpassede fritidsmusikere med roden dybt begravet i det sønderjyske. Bandet stammer oprindeligt helt tilbage til 70’erne men har både holdt pause, skiftet enkelte besætningsmedlemmer ud og ændret spillestil siden dengang. To af medlemmerne har været med hele vejen.

Den nuværende sammensætning har mere end 10 år på bagen oggaard har efterhånden fundet sin helt egen stil hvor vægten er lagt på primært danske, skøre – ofte lettere vovede – tekster, og med fokus på at lave musikalsk underholdning for det voksne publikum.

Bandet, som laver og skriver deres egne numre og tekster, elsker at kaste sig over forskellige musikalske genrer og lover at koncerten på Det lille Teater bliver en varieret rejse gennem forskellige stilarter kædet sammen af muntre anekdoter om livet, universet og ikke mindst dem selv. De kaster sig gerne ud i både rock og pop med strøm på så vel som stille akustiske ballader, folkemusik og (hvem ved) måske en enkelt børnesang eller en rap? Og vigtigst af alt, som de selv udtrykker det i deres egen band-sang, “Vi spiller kun for sjov”.

Bandets forsanger, Carsten Nygaard, bør ikke være ukendt for tidligere besøgende på Det lille Teater, idet han gennem mange år har medvirket i både skuespil og revysammenhæng. Også trommeslageren, Palle Leick, har ved flere lejligheder været trommefører under Gråsten-revyen.

Bandet glæder sig meget til en forhåbentlig hyggelig og munter musikalsk aften på det skønne teater.

Dania Mania består af

Carsten Nygaard, leadvokal, keyboards og gaspedal
Gunnar Bennike Madsen, lead guitar, kor og træsko
Torben Ravn Jensen, bas, guitar, kor og knapper
Palle Leick, trommer og tøj (bl.a. slagtøj)

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.