Koncert med Rikke Thomsen

Koncert med Rikke Thomsen den 16. maj kl. 19.00  (UDSOLGT  BESTILLINGER KAN SÆTTES PÅ VENTELISTE   PÅ   nilum@bbsyd.dk)

Koncerten starter med en let anretning (landgangs brød) kl. 19,00  efter spisning  kl. ca.  19,45 starter koncerten med Rikke Thomsen  som bl. andet  synger sine sange på sønderjysk.

Koncert pris incl et landgangs brød kr. 150,00

Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ.. for Æ mangle den do var, den do var og it dæ Sådan synger Rikke Thomsen på det der er hendes nye pladeudgivelse “Omve’n Hjemve”. Det er seks sange på sønderjysk – om hjemstavn, kærlighed, længsel og ophav. Rikke er vokset op i Blans, gik på Eckersberg Friskole, hvor musiklæreren Bettina var særligt opmærksom på hende og med tiden fik hende lært at spille guitar. Guitaren blev det vigtigste redskab i Rikkes liv – et liv, der siden barndommen i Sønderjylland, har spredt hende for alle danske vinde og ofte også ud i en følelse af ingenmandsland. Men rodløshed – den har hun aldrig mærket. For i sproget har hun altid haft et hjem. I synnejysk er der rod. Derfra verden altid går.
Sønderjysk er den bedst bevarede egnsdialekt i Danmark. Vi er stolte over æ sproch og ønsker den bevaret for altid. Med “Omve’n Hjemve” er det Rikkes ønske, at bidrage til en sønderjysk sangskat, der kan blive et samtaleemne ved kaffebordet hos de ældre, noget at smile i bilen over på køreturen hos de unge – og en måde at præsentere synnejysk på for forældre til små børn. Sangene er skrevet med den sønderjyske lune, som kun vi kender den.
Siden udgivelsen af pladens single “Åltins Koldt i København” er det gået stærkt og Rikke Thomsen er pludselig et navn på alles læber – ikke blot i Sønderjylland. Sangen gik viralt på de sociale medier og har sammenlagt over 100.000 plays. Efter radiotour, interviews og en live-udgave af sangen i Go’ Morgen Danmark, er Rikke klar til at spille koncerter 2019 ud.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.