Vi er en forening af teatertosser som har valgt at bruge en del af vores tid inden for teaterverdenens mange spændende muligheder på amatørbasis.
Vi sigter på at opsætte ca. 4-6 teaterforestillinger om året hvor vi forsøger at ramme varieret både hvad angår repertoire og aldersgrupper.
Foreningen er åben for alle der har lyst til at dyrke amatørteatret, hvad enten det er på eller uden for scenen. Vi har lige så meget brug for teknikere der kan lide at rode med lyd og sætte lys op, folk der kan sy og finde på kostumer og folk der kan svinge hammer og sav som vi har brug for skuespillere. Ja, selv hvis du blot har lyst til at støtte vort arbejde uden selv at tage aktivt del i løjerne er du velkommen som medlem.
Amatørteaterforeningen “Det lille Teater” blev stiftet d. 17. april 1972, er tilsluttet DATS (Dansk Amatør Teater Samvirke) og er en del af Sønderjysk Forsøgsscene.
Foreningens løbende aktiviteter og planlægning er lagt i hænderne på en bestyrelse hvortil medlemmer vælges for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen for Det Lille Teater
Det lille Teater holder til i Ladegårdskov gamle skole som ejes og bestyres af foreningen “Det lille Teaterhus”.
Bestyrelsen for Det lille Teaterhus
Vi er også at finde på facebook. Du kan finde os her: