Sker der noget på Det lille Teater i disse corona tider?

Ja der sker en masse – vores julestykke øver på fuldt tryk så i kan komme ind og se juleforestillingen ”DET STORE JULSHOW” Forestillingen spiller 5 gange i weekenden fredag den 4. til søndag den 6. december – se vores hjemmeside og Facebook.

Cafe Ludvig, der bliver instrueret af vores nye instruktør Sussi Pinholt, der tidligere har sat forestillinger op på Forsøgsscenen Haderslev, bliver vores næste forestilling, som løber af stablen mellem den 4. og 7. februar 2021.

Kort efter kommer forestillingen ”Her går grænsen” der er en del af Sprogforeningen og Det lille Teaters fejring af genforeningen. Forestillingen rejser i øjeblikket rundt til 20 forsamlingshuse i det gamle Sønderjylland. Forestillingen på Det lille Teater bliver den 23. februar.

Der arbejdes på af få besøg af gruppen ”De damer ” i marts, det er 8 skuespillerinder der på deres hjemmeside skriver om sig selv: Med musikken i fokus, synger vi historierne frem på scenen. Kvinder (-og mænd) fra alle tider portrætteres med humor og seriøsitet i shows og forestillinger med forskellige aktuelle temaer.

I april forventet vi at ”Teater om dagen” vores senior gruppe,  er klar med deres nye forestilling ” ”Fødselsdage og andre sammentræf” der er en sammensætning af 5 små historier.

Ud over alt dette er 2-3 andre grupper i gang med at øve forskellige forestillinger, så der sker en masse selv om vi er forsigtige og har kun mulighed for at have 42 publikummer i vores sal, når vi skal passe godt på os selv og jer, samt overholder alle regler og forordninger her under corona krisen.

Følg med på Facebook og vores hjemmeside www.lilleteater.dk

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.